Richard Mosse

På Louisiana med udstillingen af Richard Mosse så jeg endnu engang, hvad fotografiet også kan: fortælle historier som vi glemmer, har glemt eller har overset….

Museet i Humlebæk ligger så smukt der i det kuperende terræn med udsigt udover Øresund. Den bugnende shop er et tempel af god smag med alle de rigtige, kanoniserede designere. Cafeen byder på velsmag med kager fra Van Hauen.

Og så er der lige den foruroligende udstilling “The Enclave” af Richard Mosse…

Det er en foto- og videoværk, som er på kanten af dokumentar og kunst, mellem en alt for virkelig virkelighed og et surrealistisk pink univers.
Jeg synes den var de 110,00 kroner, som entreen, koster værd ! Istedet for at jeg kloger mig kan du læse om udstillingen her: http://www.louisiana.dk/udstilling/richard-mosse

Louisiana skriver om udstillingen: “Skræmmende, stærkt vedkommende og foruroligende smukt” – og de har helt ret !

Men det jeg kan, og skal, kloge mig på er hvad udstillingen gjorde for og ved mig.

Jeg sidder i bælgravende mørke (gæsterne stødte faktisk ind i hinanden). Film vises på stor skærme. Det surrealistiske univers møder en mere surrealistisk virkelighed hvor folk dør for øjnene af dig.

Det er her jeg kan miste troen på menneskeheden, miste håbet om en bedre verden for os alle. Det er her jeg mærke tomheden i maven. Det er her jeg er glad for at være dansker og glad for at være i Danmark (noget som jeg ikke altid er).

Det er her jeg er glad for at folk som fx Jan Grarup og Mads Nissen, på hver deres måde, tager ud, fotograferer, dokumenterer og fortæller historier som vi ellers har glemt, ikke har hørt om eller måske bare set overskriften og så zappet videre ?

Det er også her mit eget fotografi bliver sat i perspektiv. Jeg vil gerne have at mit fotografi betyder noget. Enten for andre eller i det mindste bare for mig selv.

Når jeg ser billeder som dem Richard Mosse viser mig synes mine fotografier at være så inderligt ligegyldige. Så meget spild af tid. Så meget uden vigtighed. Det er her jeg overvejer at sælge mit kamera.

Det er helt sikkert en overreaktion. For det gør mig glad at fotograferer. Dem jeg fotografer bliver glad for billederne. Det ske også at jeg for tage gode billeder, som bare fryder øjet.

Jeg har tidligere i en podcast med Bo Nielsen (en af de første afsnit af Nielsen & Wessmann), sagt at ikke al fotografi nødvendigvis behøver at sætte gang i mavesåret men at det også “bare” kan være et elementært godt billede.

Det mener jeg stadig men jeg er superglad for at have set udstillingen, som har gjort mig bare lidt klogere og som har sat gang i blodomløbet….

PS: der ligger også en smuk symbolik i at billederne er lavet på en særlig militær overvågningsfilm. Genialt !