Fodbold er en holdsport spillet af to hold á 11 spillere og 1 dommer, som bruger en bold. Spillet betragtes som den mest udbredte sport i verden og spilles på en rektangulær bane af naturgræs eller kunstgræs. Meningen med spillet er at score ved at få bolden ind i modstanderens mål. Ingen spillere må røre bolden med hænderne inden for banens afmærkede område udover målmændene, der har tilladelse til at spille bolden med hænderne i eget felt. Resten af holdet bruger oftest fødderne til at spille bolden, nogle gange med deres torso eller hoved for at få fat i bolden i luften. Holdet, der har scoret flest mål ved fodboldkampens afslutning, vinder. Hvis stillingen er lige ved spillets afslutning, er fodboldkampen endt uafgjort. I nogle konkurrencer, hvor der skal findes en vinder (eksempelvis en finale eller anden form for turnering, fx knockout-turnering), kan der blive forlænget spilletid og/eller en straffesparkskonkurrence. : Wikipedia















