Mit nyerhvervede Nikon NPU medlemskab viste sig i dag at være nyttigt.
Jeg har modtaget en invitation til et Nikon arrangement med Jan Garup og Kadir von Lohuizen fra billedbureauet Noor (www.noorimages.com).
Arrangementet blev afholdt i Cinemaxx og var en oplevelse. Ikke en oplevelse i skønhed med fantasktiske knivskarpe og farverige billeder, Men noget langet vigtigere.
De viste billeder som gav stof til eftertanken….ligeså vidunderlig verden kan være lige så grum og beskidt kan den også være.
Jeg har stor respekt for deres arbejde. Livet bliver sat på spil, trangen til at fortælle en historie der SKAL fortælles må ud.
For min del må jeg erkende at jeg ikke har den sammen lidenskabelighed for slige emner og ej heller har psyken til det. Selvom man bliver chokeret og berørt er jeg glad for det – det viser vel at man er i live og ikke helt har mistet sin medmenneskelighed.