Som ung var jeg meget interesseret i fotografi og fotografering. Min far var foto grossist så tidligt fik jeg mit eget kamera (det første var et Kodak Instamatic) og jeg har ved Gud set på rigtig mange lysbillder, som min far sværgede til. Jeg så også det først Polaroid kamera, der kom til landet; det var ikke imponerende.
Det har iøvrigt været næsten skræmmende at se, hvordan samtalen om fotografi og kameraer har ændret sig gennem tid. Før sagde men stolt om sit kamera “at det tog gode billeder”. Nu taler man om hvormange megapixels kameraet har som om det er det eneste parameter det handler om og om hvor lidt det fylder. Nogen mener sgu sågar at det 2 megapixel kamera i deres mobiltelefon tager gode billeder. Hvor er vi henne ? Gu gør det ej !
Jeg troede faktisk, at det var i retning af fotografien at mit voksenliv skulle gå men et praktikophold hos en meget dygtig portrætfotograf tog lidt af gejsten…..sidenhen mistede jeg helt interessen, solgte mit spejlreflekskamera og nægtede at tage billeder selv ved festlige lejligheder. Jeg tror såmænd også ,at jeg flere gange har udtrykt min tvivl om den åndelige habitus hos folk, der lever deres ferie eller liv gennem et videokameralinse. Eller hvorfor øjeblikke nødvendigvis skulle forsøges indkapsles på en strimmel med sølvemulsion (nu i jpeg format) istedet for bare at opleves og nydes 100% ?
Billeder har jo den egenskab, at de er med til at fastholde et øjeblik. Et øjeblik som man siden kan genkalde sig. Det kan jeg også gøre fra min hukommelse og jeg synes ikke, at det har været sjovt at se på billeder med ting, som i sagens natur “skete igår”. Det er jo overstået, slut, færdig med fyrre. Hvorfor beskæftige sig mere med det ? Et eller andet sted er det nok en slags fornægtelse, der måske kan føre til rodløshed. Men man kan ikke løbe fra igår. Jeg er jo idag hvad jeg er i kraft af igår – ihvertfald efter vestlige lineær tankemåde 🙂
For et lille stykke tid siden investerede jeg i et digitalt spejlreflekskamera fra Nikon. Flere har selvfølgelig benyttet sig af lejligheden til at foreholde mig mine udtalelse i fortiden jævnfør ovennævnte. Og det er sådan set rimeligt nok !. Det er fortjent. Men jeg synes altså at det er fedt at have en godt kamera i hænderne, tage et billed – og bagefter kassere de fleste da man ikke lige have fået tænkt over baggrunden eller noget andet, der lige får ødelagt det ellers perfekte billede…..
Og jeg er så småt begyndt at glæde mig over at se billeder igen. Forleden så jeg på billeder fra en tur til London sidste år og Paris året før. Saftsuseme gode ture.
Jeg skulle nok se lidt mere på billeder fra igår…..