Interview med mesterfotografen Ole Christiansen

Ole er en stor inspiration og jeg hoppede på da han skulle interviewes

I forbindelse med at Jakob Kjøller og jeg på et tidspunkt forsøgte at få stablet et foredrag med Ole på benene (det lykkedes ikke – Jo, Ole var på. men det var der ikke nok andre der var) fik Jakob en aftale om at lave et interview med Ole. På dagen tog jeg med og som vanligt blandede jeg mig også og stillede spørgsmål, kom med jokes etc.

Nu er interviewet her og måske passende, her et par dage før Ole Christiansen har bog reception for “White Wall” i Fragment (3. september 2020 kl 16-19:00) samt er aktuel i udstillingen “Off Stage“.

I bogen “White Wall” kommer Ole også ind på i interviewet her:

I interviewet og når man taler med Ole fornemmer man ofte det befriedende ved at være en “moden mand”. Det giver frihed på flere planer til at sige og gøre som man har lyst.

Og det i en verden/branche fyldt med kunstnere og følsomme gemytter, hvor man ofte ikke skal støde nogle som man kan have glæde af senere. Eller Gud forbyde det sige noget som ikke er “comme il faut”

 

Sådan mødte jeg Ole første gang

Vores første møde var en katastrofe ! – og det var helt igennem min skyld. Det var til en bogreception for Bjarke Ahlstrand fra bla One of Many Cameras. Jeg havde hilst på en del mennesker og var helt fyldt op i hovedet og så introducerede Daniel Madsen mig for Ole og jeg får sagt noget i retning af “dig gider jeg ikke hilse på”. Helt vanvittigt !

Nogle uger senere får jeg lejlighed til at undskylde min opførsel forbeholdende og give en forklaring .

Siden da har jeg mødt Ole i forskellige sammenhænge og sætter pris på hans fotografi, billeder og selskab.

Skriv en kommentar