Emnet person instruktion er ofte en del af en fotoworkshop og alle håber på en trylleformular: simsalabim
Igennem årene har jeg deltage i flere portrætworkshops – også med mere kendte fotografer – og i beskrivelserne til workshoppen står ofte noget med personinstruktion. Og det er også det mange spørger til og det er også der, hvor mange bliver skuffet har jeg opfattet. Mange leder efter en slags trylleformular – at byde folk på kaffe, opfører sig ordenligt og ikke røre ved folk er jo standard (eller burde være det). Trylleformularen udebliver (psst: den findes ikke !) og så kan man se og føle skuffelsen,som kan blive til frustration.
Nogle er absolut heller ikke gode til at undervise – de er nok dygtige fotografer men det er ikke det samme som at kune lære fra sig !
Jeg opfatter, at mange viger tilbage for personinstruktion og derfor gerne vil have trylleformularen. Jeg har set at folk ligesom går i stå og vildreden lyser ud af øjnene på dem. Min teori er at mange ikke ved hvad de gerne vil have og så er det også svært. Personligt har jeg også stået med modeller som kørte showet og dér skal man også kunne sige: “stop lige og hør her. Jeg vil gerne have det her.”
Tre metoder til personinstruktion
Jeg har oplevet tre metoder til personinstruktion og har brugt dem (eller forsøgt at bruge dem). Du skal tænke over, hvad det er du vil opnå: hvad er den for en slags portræt du skal lave og hvad skal det bruges til ? En dybt, personligt portræt er ofte ikke det folk skal bruge på LinkedIn eller i artikler om dem og deres virksomhed. Kontekst er ALTID vigtig i fotografi og i portrætter.
1: Visualisering som værktøj
Ok, du skal lave en dybt, personligt portrætter og vil gerne vise dybde i personen og have en personligt udtryk. Her er det vigtigt at du spørger ind til hvad vej i skal og om personen er indstillet på en “rejse”. Altså du få en “snak” med personen fx om en person, der har betydet meget for dem. De vil måske sige deres mormor og du spørger til hvad de husker. Og så begynder visualiseringen: personen skal altså tænke på din mormor og den dejlige oplevelse og du kan med nogle spørgsmål som fx “er der varmt der hvor du er ? etc komme lidt mere brænde på visualiseringen og så er det om at være klar med kameraet i det rigtige øjeblik (du ved det er der når det er der)
2: Stilheden og roen som værktøj
Metoden er ret simple: du betyder velkommen og al det dér og beder person tage plads. Du siger ingenting men lader roen falde på person. De fleste vil begynde at tænke over ting. Først måske det som del skal bagefter og en deadline de skal nå men efter lidt tid vil de tænke dybere – og dér er du klar med kameraet.
Det er også en metode du skal have fortalt personen om så momentet ikke forsvinder efter ét skud. Og lad nu være med at holde udlæseren nede og fyre 10 billeder af i sekundet ! Det er “slow food” det her !
3: Go with the flow
Planlæg ikke meget (men have en ide om et udgangspunkt), tale med modellen og leg jer frem. Er du heldig har du en god model – behøver ikke være en professionel model, for nogle har noget sig der skal ud.
Brug dig egen personlighed til at skabe en atmosfære i kan arbejde i. Brug din empati, din humor – ja, din personlighed !
For nogle år siden har jeg et projekt kørende, hvor jeg kune fotograferede mænd og ønskede en maskulin atmosfære og i lyssætningen var softbokse forbudt og efterbehandlingen måtte kun tage 3 minutter. Bum ! Der spillede jeg gammel klassisk rock musik: Davis Bowie, Iggy Pop. Jimmi Hendrix, AC/DC, Led Zeppelin, Deep Purple, Black Sabbath, Pink Floyd, og vinder i den dur. Jeg lavede ikke kaffe men alle kunne få en øl…
Der findes sikkert andre bedre metoder men det her er dem jeg kender og har brugt i forskelligt omfang.
Personinstruktion og posering er ikke det samme
Hos mig er det to forskellige ting, hvor posering laver en figur ofte i det mere kommercielle fotografi.
Det findes virkelig god hjælp i bøger og i Youtube videor til gode poseringer. Lindsay Adler har lavet bøger (fx The Photographer s Guide to Posing- Techniques to Flatter Anyone ) og video tutorials om emnet:
Og eller der der jo den gode gammeldag metode: kig på andres billeder og bliver inspireret af dem !
Mange musikbands som fx The Beatles startede med at lave covernumre – det kan også starte med et kopiere de store mestre. Det har ALLE gjort. På pænt dansk hedder det at lave en “parafrase“…
Helt klassisk er der også problemer med hvad man skal stille op med hænderne ! Rolig, der findes både bøger og tutorial om netop det emne !
Et par gode råd:
Vær klar på hvad du vil lave og vær sikker på at modellen er med på det.
Rør ikke ved folk medmindre du har fået et ok !
Hav styr på teknikken og lyssætninger – det er dræbende for alt hvis teknikken går i hårknude. Tilliden til dig svinder, selvtilliden svinder: du er i en dødsspiral.
Når der ikke findes en trylleformular (og det gør der ikke !) er der kunne een vej; du skal øve dig og øve dig lidt mere..også er det er ok at stjæle med arme og ben !
Til sidst men ikke mindst: Husk at alle har en interesse i at få det bedste resultat.