Endnu engang har jeg været på workshop i gamle teknikker hos The Photoscope
Først vil jeg sige at hvis ikke du kender The Photoscope i Rigensgade (også den gade hvor du finder The Stasig Archives ) bør du gøre dig selv den tjeneste at tjekke dem ud. Der finder du inspiration og workshops udi gamle fotografiske teknikker som fx emulsionsløft, cyanotopi og wet plate collodium.
Denne gang handlede det om cyanotopi- og saltprint, som er et alternativt til “almindelige” inkjet print.
Det kræver ikke nødvendigvis det allerdyreste udstyr at lave smukke billeder. På dette kursus kigger vi på, hvordan man for få midler kan producere negativer til brug for alternative fotografiske processer såsom cyanotypi og saltprint.
Kilde: The Photoscope
For mig er det, at det er en gamle eller analog proces ikke et mål i sig selv. For mig handler det om det færdige resultat selvom jeg er bevidst om processen. Det er en iterativ process hvor man gør noget, ser på det og korrigerer og prøver igen indtil det resultatet man ønsker at opnå er der. Det kan tage en del forsøg…og så er det skønt at disse typer print er en noget billigere process end fx fotogravure eller bare inkjetprint.
Fascinationen
Jeg kan godt blive fascineret af de gamle teknikker og selve håndværket i det (som i fotogravure) men i sidste ende handler det om, hvorvidt det giver mig det jeg ønsker og om det er det værd. Det er en meget personlig ting også og der findes ingen facitliste.
På nogle måder er cyanotopi- og saltprint noget mere besværlig end inkjet print og ihvertfald en del mere uforudsigeligt. Du skal have blandet din kemi, du skal have påført det dit papir, du skal have lavet et negativ, du skal have belyst billedet med UV-lys, det skal i flere bade, det skal tørre. Noget mere “bøvlet” end alm. print (selvom det også kan drille…)
Er du parat til “try and error” ?
Generelt ved gamle processer skal man være indstillet på en del “try and error” samt være indstillet på, at ikke altid at have 100% kontrol over det. For at sige det åndssvagt (i mangel af bedre) skal man omfavne processen og være parat til at blive skuffet, forundret, irriteret og fortryllet.
Selve workshoppen forløb i et godt og afslappet tempo så man kunne få stillet spørgsmål og afprøvet det hele: der er max 4 deltagere. Godt hjulpet på vej af instruktøren Mikkel Pedersbæk Falkenberg blev vi ført trygt, godt og behageligt igennemt dagen.
Jeg forestiller mig slet ikke at jeg nu er ekspert. Næh, jeg har snuset til det, ved hvad det er og har en lille ide om hvad det kan gøre og hvordan man gør. Der er mange informationer sådan en dag så heldigvis fik vi en lille mappe med hjem med nogle ark til at lave cyantopi hjemme med og, vigtigt !, en par sider med beskrivelse af hvordan etc. Det er, for mig vigtigt, hvor jeg får måske ikke hørt det hele og helt sikkert glemmer jeg noget. Noter on the fly er bare ikke mig…
Har du tænkt at prøve teknikkerne af selv kan du med gå-på-mod og hjælp fra youtube sikkert klare dig selv. Men synes du, som jeg, at det er godt at have set det irl, have prøvet det med en ved siden af man kan spørge så er workshoppen med Mikkel i The Photosope et virkelig god bud.
Billede udvalgt hos LFI
I 2017 fik jeg udvalgt et billede hos LFI, som er en forum for Leica fotografer. Det er et billede som jeg er glad for og det har jeg lavet som fotogravure, har det som inkjet print så derfor var det naturligt at tage det med og får lavet cyanotopi- og saltprint af:
På et tidspunkt skal jeg nok få lavet en mere grundig sammenligning men her bare et par ord:
1: det står generelt med forbløffende gode detaljer
2: det tilføre billedet “noget”. Det giver et udtryk og en karakter som man kan lide eller ikke lide. Men “noget” gør det ved billedet. Her har vi printet på billigt papir men jeg kan forstille mig, at det blev måske bedre ved at blive printet på bedre papir
Helt afslutningvis vil jeg sige at det at coate sit papir med det lysfølsomme kemi altså også er noget man skal øve sig på…
