Jeg har købt et gammel skrummel af et film kamera: Fuji GSW690iii

Man skal holde igen med at købe nyt grej men nogle gange giver det mening

Der kommer hele tiden nyt fotogrej – kameraer, flash, tasker, stativer, software – og ingen, undtagen dem som får det gratis, kan følge med hele tiden. Det indså jeg for længe siden…

Siden min “åbenbaring” har jeg haft et mantra når det kommer til fotogrej:

“køb kun når det gør en forskel for dit fotografi”

 

Jeg tvivler voldsomt på, at det gør en forskel for dit fotografi om du har en Fuji XT2 eller en XT3, om du har en Sony A7ii eller A7iii – kommer måske an på, hvad du fotografere. Laver du portrætter er det nye Eye Autofokus systemer vildt gode og praktiske. Men der blev, og bliver, lavet fantastiske portrætter med manuel fokus. Siger det bare.

Ofte er det en bedre ide at blive bedre til at bruge det grej du har. Tag på fotorejse, tag på workshop (måske i udlandet? ) med den fotograf du beundre eller ?
Men nyt grej kan smide lidt ny motivation ind i dit fotoliv. Lige som fotobøger kan smide ny inspiration ind. Nyt grej kan også gøre at du tænker lidt anderledes, i det hele taget tænker og få dig til at fotograferer andre ting.

Jeg har købt en Fuji GSW 690iii kamera. Det er analogt (bruger 120 film), har fast brændvidde på 65mm (ca 30mm i 24×36 mm verdenen), max lukkertid er 1/500, er en stor kasse og lidt plasticagtigt.

Bestemt ikke for at gøre livet nemmere eller billigere for mig selv. Men for at få mig til at lavet noget andet på en anden måde. For jeg kunne bare tænke i 6×9 i optagelsen på mit digitale kamera og bagefter croppe det i CaptureOne eller Lightroom.

Jeg har flere 35mm filmkameraer – bla. en Olympus Trip 35 og en Olympus OM2n – så ingen grund til at anskaffe sig et 35 mm kamera mere. Det bliver bare mere af det samme. Skulle det være analogt skulle det være noget markant andeledes og det er GSW690iii.

Da det er et analogt kamera uden lysmåler tvinges jeg til at lave en lysmåling (måske blive jeg en dag god til “Sunny 16 reglen” ? ) og i og med det koster på en anden måde end digitalt (film, fremkaldelse, scanning og tid) håber jeg på, at det hele blive endnu mere overvejet. Men det vil tiden vise…

For mig er analogt fotografi ikke en religion og jeg tillægger ikke et billede større værdi fordi det er optaget analogt.

Skriv en kommentar