2016 bød på virkelig gode fotoudstillinger

Jeg er ikke den bedste museumsgæst men jeg har set nogle virkelig gode fotoudstillinger i 2016

De store fotografer er vel næsten lige så svære at få til Danmark som andre kunstnere er tænker jeg. De har travlt og deres værker er efterspurgte for det er sikkert ikke nok bare at sende et par print…

Mario Testino: NO LIMITS

Testino er en verdensstjerne – det viste de på Gl. Strand med udstillingen Mario Testino: NO LIMITS

En helt fantastisk udstilling, som jeg har skrevet om her, og som bekræftede mig i at Mario Testino er superdygtig. For jeg havde set nogle værker fra ham idet han er meget kendt…

Marco Grob : Money People Politics

Portræt af Leonardo DiCaprio lavet af fantastiske Marco Grob, som jeg oplevede til en artist talk

Det var årets helt store positive overraskelse at opdage hans fotografi, ser det på Fredensborg Slot og opleve en artist talk.

Det var en tilfældighed jeg faldt over Marco Grobs fotografi og det blæste mig omkuld af begejstring. Da jeg, lidt sent, opdagede at han ville lave en artist talk, rev jeg dankortet frem og købte billet.

Jeg havde et andet arrangement den aften men tænkte at det nok ikke ville være i Danmark igen lige med det samme – måske aldrig. Det var “once in a lifetime opportunity” og jeg er ellers ikke tilhænger at svinge frem og tilbage..
Og jeg blev ikke skuffet !

Jeg oplevede igen de fantastisk værker og oplevede en fotograf, et menneske med stor personlig integritet og interesse for verden. Jeg kunne faktisk ikke falde i søvn den aften…

Jeg er nærmest taknemmelig over at have oplevet det og fyldt med inspiration. Og en lille opgivenhed…jeg bliver aldrig, ikke engang i nærheden af så dygtig som ham.

Men mindre end “store og kendte fotografer” kan også give gode oplevelser.

100% København

Det oplevede jeg en formiddag i København, hvor jeg gik til udstillingen “100% København”, der blev vist på Københavns Rådhus.

Udstilling af Københavns Internationale Teater
Udstilling af Københavns Internationale Teater

Det var en virkelig god oplevelse med fotografi af fotograf Maja Nydal Eriksen

Det er meget fascinerende og opløftende at opleve at fotografi kan være så forskelligt – for der er de tre ovenstående typer af fotografi. Jeg mødte og talte med Maja og med Marco Grob men ikke med Mario Testino men jeg er sikker på at han er ligeså optaget og dedikeret som de to andre.

At møde passion er meget inspirerende !

Skriv en kommentar