Fotografi er håndværk, kunst og LOVE

Fotografi er så mange ting og grejet spiller en rolle og skal have LOVE

Der er megen taler om, hvorvidt fotografi er kunst eller ej. I min verden kan det være kunst men, at det er et håndværk er der for mig ingen tvivl om.

Jeg ved ikke, hvordan snedkere og tømrer har det med grej men jeg forestiller mig, at de vil have pålideligt grej, grej der ligger godt i hånden og at de har en glæde ved fx en god hammer.

Sådan har jeg det. Udover at lave betalte ting er fotografi også en passion, der kan og skal give stor glæde. Og her kommer vi ikke udenom grejet ! Det skal give LOVE

Hvad er LOVE ?

– det er rent simpelt og alligevel svært. Det er noget, som udløser endorfiner, noget får dig til at sige “yes”, noget som giver stor tilfredsstilelse og nydelse.

Det kan eks ved at du bare ser det og tænker “hold kæft, det er lækkert ! Det kunne jeg godt tænke mig” eller du får det i hånden og det føles bare rigtigt og du ønsker ikke at give slip igen

Vi er jo forskellige og det som giver mig LOVE er måske ikke det samme for dig. Det kan nok ikke sætte på formel. Lige som nogle mennersker bare har DÈT. Sådan er det også med grej men nogle gang det meget konkret. Som med Leica TL.

 

Eksempler på grej som giver LOVE

Der er enkelte modeller, som gør det men også forskellige mærker gør det.

Leica

– giver mig LOVE. Formattet på kameraerne og kvaliteten, som emmer fra dem. Du kan se og du kan føle det. Fx er Leica TL lavet i eet stykke aluminium. En blok som er fræset ud – det er så rent, så smukt. Og deres menuer er “no nonsense” – det er fotografi i ren form. Deres objektiver er legendariske (røv dyre men lengendariske) og der satser ikke kun på det, der kan måles og vejes men også på dét.

Hasselblad

Det er jo nemt at være nostalgisk og Hasselblad er noget særligt. En forrygende historie men i den grad også nutid. Særligt Hasselblad 907X 50C får min krop til at dirre.

Det er SÅ godt tænkt og så lækker lækkert !

Det er netop dette Hasselblad som giver mig LOVE. Ikke deres X1D, som helt sikkert er et mere end godt kamera men LOVE føler jeg ikke.

Og dem som ikke gør…

Fuji gør og gør ikke. Jeg kan godt se, at de har “noget” men for mig bliver det lidt tilbageskuende og nostalgisk. Og så selvom det indeholder et mængde moderne teknologi. Måske det er al det fimsimulering jeg ikke er fan af. Måske. Eller noget andet. Men på de sociale medier kan jeg se de har fat i noget og har en kult.

Canon, Nikon og Sony (som jeg bruger) finder jeg ikke meget LOVE i. Utvivlsomt tekniske vidundere og gode kameraer. Det eneste LOVE er nogle af Canon objektiver: fx 50mm f/1.2, 85mm f/1.2 med autofokus og så deres tilt/shift objetktiver (som Sony slet ikke laver)

Det eneste “nye” kamera fra Nikon, der havde noget LOVE var Df-modellen som jeg har haft og skrevet om ved flere lejligheder. Dér kom man tæt på fotografiet og der var LOVE – men Nikon fulgte slet ikke op på det og det var måske et “stunt” i forbindelse med deres jubilæum.

Olympus ønsker jeg meget kunne men de gør det ikke for mig. Gode kameraer og de indeholder virkelig god teknologi (som andre har købet og bruger. fx billedstabilsering). Jeg er ret vil med deres analog kameraer (har flere) – der kunne de virkelig noget ! Og nu har Olympus solgt deres kamera division.

PhaseOne lave ubestridt gode kameraer men er jo aldeles uden for rækkevidde for de fleste – de er udenfor kategori.

 

 

For vel 4 år siden skiftede jeg fra Nikon til Sony.  Af flere årsager men primært at Nikon ikke lavede kameraer til mig men havde fokus (sådan opfattede og opfatter jeg det) på pressefotografer og Nikon have ikke særlig travlt med at lave spejlløse kameraer. De havde nu i heller ikke travl da teknologien skiftede fra analog til digtal. Når teknologi skifter giver det muligheder og så kan man jo sidde og surmuler eller….

Anyway, så skiftede jeg til Sony og det blev Sony af flere årsager: de havde og har Full Frame kameraer og så tænkte jeg, at Sony var et stort firma med en track record for innovation og som ville gerne lytte til deres kunder. Det sidste betyder for mig, at de som Fuji ville komme med firmware opdateringer, der rent faktisk ville betyde noget og give noget til brugerne. Fire år senere er der INTET af værdi kommet undtagen deciderede fejlrettelse fordi meget kommer på markedet for tidligt og for hurtigt.

 

Skriv et svar