Det lugter lidt af Jan Grarup

– men her er det endegyldige bevis på at det er manden og ikke kameraet, der laver et godt billede !

Forklaringen er den simple at jeg har haft gang i en Polaroid 600, som har tilhørt Jan Grarup….og Jan er en meget bedre fotograf end jeg.

Der er noget i det gammeldags og skæve som trækker i mig. Sådant et “dyr” – Polaroid 600, venligst udlånt af OneofManyCameras – kan ikke, jeg gentager IKKE, producerer de samme teknisk perfekte billeder (hvis jeg altså instiller rigtigt) som min D800. Punktum.

Men det er heller ikke det det handler om her….

Jeg har haft en del grej gennem tiden (læs her) og er tiltrukket af håndværket i fotografiet.
Her kan du godt glemme alt om automatik. Du skal selv stille skarpt (eller lade være ?!), indstille blænde og lukkertid – og så er der ingen lysmåler…

Så er det godt at vi har Sunny 16 reglen:

På en solrig dag bruger du blænde 16 og instiller din lukkertid til din ISO værdi (eller den den lukkertid som kommer tættet på din ISO værdi. Og voila: 1 stk korrekt (ca) eksponeret optagelse.
Og herefter at det “bare” lidt hovedregning:
f/16 = 1/125s, f/11 = 1/200s, f/8 = 1/400s, f/5.6 = 1/800s osv.
(….eller bruge en af de mange gratis lysmåler app til din iPhone eller Android smartphone)

Jeg må sige at den regel virker, men det ligger ikke på ryggraden hos mig. Der skal man vist øve sig mere end to gange. Og hvad gør man nu hvis filmen er på 3200 ISO og hurtigste lukketid på den gamle svend er 1/500 (hvor du skal huske at trækker lukkeren op…!)

Mit svar på den problemstilling er: gå indendørs…(eller anskaf dig et ND filter)

Heldigvis har vi fået internettet og youtube, så det er intet problem at få mere at vide om kameraet. Og ellers ved de sgu en hel del om det de har med at gøre hos OneOfManyCameras.

Når jeg begiver mig ud på disse analoge, vintage togter har jeg indstillet mig på at min succesrate til at starte med er megalav. Og det er den fordi det her bæst fordre at man tænker sig om og tager dig tid. Det er ikke point and shoot…

Med et digitalt kamera er det meget mere 1-2-3 så kører vi men den går bare ikke her.

Som jeg fik sagt har jeg haft lidt forskellig grej. Det skyldes delt at den fotografisk interesse har ændret sig over tid men også en pludselig forelskelse.  Dem skal der også være plads til men det har være dejligt at jeg har kunne låne dette fine stykke mekanik for at se om det nu er noget for mig.

Jeg har tidligere haft gang i en Polaroid SX 70 Sonar som jeg havde lånet at en god ven og klubkammerat (Bo) som jeg faktisk var glad for. Men der var alt overladt til tilfældigheder og kemikalier. Den havde også auto fokus og hvilken blænde og lukkertid den brugte er helt ukendt.

Så med denne Polaroid 600 kan man kun, desværre, skylde skylden på sig selv hvis det bliver noget makværk.

Lidt mere om kameraet:

  • det er stort men vejer ikke ton selvom der både er metal og glas
  • det burde sgu ikke være muligt at fyre af med darksliden isat
  • udløser sidder ved venstre hånd og og den skal man vænne sig til ! Normalt sidder udløseren til højre
  • at indstille blænden er meget nemt. Der er en slags håndtag. Blænde fra f/4.7 til f/64….
  • til gengæld sidder ringer til at vælge lukkertid lidt “klemt” og selve ringen er smal. Skidt hvis man har korte, tykke fingre…
  • på en Hasselblad optik kunne man låse forholdet blænde/lukketid. Det er smart – og det kan men ikke her.
  • film ? – yes, no problem. Fuji har flere typer (endnu)
  • jeg synes det er møgsvært at stille skarpt i mørke omgivelser. Objektivet er ikke særlig lysstærk (største blænde er f/4.7) og selve tingen man skal bruge til at stille skarpt med i objektivet er ikke særlig stort
  • til 16 kr. per billede er det lidt surt når de sidste 3 stk ikke kommer ud af kassen…
  • den findes også i en SE model, hvor du kan skifter objektiver
  • der findes også en kassette til 120mm film, sikkert svær at få, men det gør kameraet meget mere anvendeligt
Polaroid 600
  • Samlet vurdering
3

Skriv en kommentar