Det har taget mig 10 år at lave dette billede….

Som mange begyndte mit fotoliv i en fotoklub og der var regler !

For nu omkring 10 år siden startede jeg mit fotoliv i Dansk Nikon Klub (DNK) – dels havde jeg et Nikon kamera og dels gik der ged i indmeldelsen i Downstairs men det er vand under broen lige som min fødselshjælp og tid som 1. formand i Fotoklubben Momento også er det.

I mange fotoklubber var der fokus på teknik og på at du skulle deltage i de interne konkurrencer, hvor dommere fra andre fotoklubber kom og gav point. Jeg var også ivrig deltager for det var en stor del af klublivet. Og helt på den anden ende var klubben når der var “Den Nationale” i regi af SDF (Selskabet for Dansk Fotografi).

Jeg synes det er mindre interredsant alt sammen og vil hellere på dyrke mit eget fotografi og udvikle mit eget fotografi. For det er ikke en statisk ting. Du bliver inspireret af andre, du bliver bedre til Photoshop, du bliver bedre til at se.

Ti – 10 – år har det taget !

Billedet i toppen kunne jeg ikke have lavet for 10 år siden. Af mange forskellige årsager. Fx at der i en fotoklub ofte er fokus på point, diplomer og medaljer – og når men er i en fotoklub nu vil men gerne have det.

“Ros styrker selvtilliden. Ris udvikler”

Det er en glæde af flere fotoklubber idag har fokus på fotokritik men der kommer også tid hvor du kommer over det punkt. Du kommer til et nyt stadie hvor, hvad andre siger ikke er vigtigt mere og du kan og må gøre det du selv synes. Og det er lige dér det hele bliver interessant.

At finde sin egen stil er den hellige gral i fotografiet – og sikkert også i alle andre kreative kunstformer. Men der er et stykke vej til at fotografi kan kaldes “kunstfotografi”. Den vej findes der ikke noget sikkert kort over med rutebeskrivelser, koordinater og GPS. Den vej må den enkelte finde, hvis det er det man gerne vil.

Og det er forklaringen på at billedet i toppen har taget 10 år at lave…

 

 

 

PS:
Jeg var med til at starte Momento. Deres hjemmeside har ikke forandret sig og de fire hovedpunkter skriver de stadig de har

Mit råd er at du skal være kræsen med af hvem, hvor og hvordan du får kritik – både ris og ros. Medmindre du har besluttet bare at labbe rosen i dig ligemegt af hvem du får det fraog har besluttet er ris orker du ikke. Men så laver du en fejl.

 

Skriv en kommentar