Hjem » Arkiver for december 2014

Måned: december 2014

Min bedste ven i julen 2014: Olympus OM-D E-M1

Som det vil være nogle bekendt har jeg været interesseret i et Olympus OM-D E-M1 i et stykke tid og derfor var der kun at sige JA TAK da Kenneth Lauritzen og René Skaaning Nørager fra Goecker spurgte om jeg ville låne et…

Du kan læse en masse tests på nettet og jeg tror næppe jeg kan tilføre noget, som ikke allerede er blevet sagt…andet end min personlige oplevelse.

Det betyder også at dette ikke er en total, omfattende test –  der kan skrives og fortælles temmelig meget om kameraet og de mange temmelig spændende funktioner.

Og derfor har jeg valgt at skrive om nogle få ting: selve huset og “the feel”, wifi-delen og et par få andre ting.,,,

Hvilket kamera man skal vælge er ikke nemt at beslutte. Men det helt essentielle spørgsmål er: “Hvad skal du bruge det til ?”.

I denne sammenhæng var jeg interreseret i et lille kamera med muligheden for manuelle indstillinger, muligheden for at skifte optik, kunne skyde i raw format, mulighed for at dele via WiFi, mulighed for at kunne styre kameraet trådløst.

Vigtigst af alt: er det kompakt og lækkert nok til at jeg gider tage det med mig og bruge det ? For hvem har ikke tænkt “jeg orker ikke at tage dyret med ” og pludselig befinde sig i lækkert lys og en fed scene udspiller sig foran en – og så har man ikke et kamera med ?! Det vil jeg ikke mere…

“the feel”

Dette er jo en meget subjektiv ting. Hvad er du vant til og hvor store hænder og fingre har du ?
Jeg er vant til et professionelt spejlreflekshus som jeg kan betjene nærmest i søvne. Det tager lidt tid at vænne sig til nye knapper og deres placering. Men det går. Det som er vigtigt for mig er
EV kompensention i fx blændeprioritet mode, nemt at flytte fokus punkt, nem betjenning ved manuel mode (blænde, lukketid og ISO).
Og det er det. Dog lige undtaget ISO. Fat manualen….!

Flipskærm og søger

Jeg vil være ærlig at sige at da jeg så det for første gang for et par siden rystede jeg lidt på hovedet. Nu nikker jeg ! Jeg har set lyset !
At kunne flippe skærmen og dermed nemt tage billeder fra en ny vinkel er….genialt !
Helt generelt kan jeg bedst lide at se igennem en søger og her er det vigtigt med en søger, som viser mig hele billedet og laver billedet som jeg ser det…altså ikke noget med kun at vise mig 80%….og denne søger er 100%.

WiFi

Flere fabrikater har WiFi indbygget og nogle har også en app til smartphone, hvorfra man kan kontrollere kameraet. Det lyder nemt men i praksis giver det ofte grå hår. Jeg HADER når det ikke virker. Det SKAL virke ! Nemt !
Og det gør det faktisk også her kan jeg med glæde fortælle. Det betyder ikke at du ikke skal læse manualen for det gør det nemmere for dig. Men har du ikke læst den går det også.
Det er så også en glæde at du kan få GPS data i dine billeder. Din smartphone ved præcis hvor du er – og det gør kameraet så også. Ved nogle andre typer kamera skal man købe en særlig GPS enhed,,,

Fokus

Jeg har på et tidspunkt for ikke længe siden været indehaver af et spejlløst kamera af andet fabrikat. Og autofokus var bare så langsom !
Her er den 81 punkter at vælger imellem. Og det er hurtigt at vælge imellem dem. Og så er autofokus hurtigt !
Til manuel fokus er focus peaking genialt. Så kort kan det siges.

Knapper, hjul, menuer og manual

Manual
Lad mig starte med manualen. Det består af et tykt hæfte med basis instrukser på alt for mange sprog og en CD.
Efter min mening er hæftet med basis alt for basis. Den fortæller stort set kun hvordan du tænder for det. Og det er for lidt. Ikke at jeg gider læse store manualer men jeg gider heller ikke kaste en CD rom i….en online digitutor kan være en god ide.
Jeg gider ikke læser manualer. Jeg har haft en del forskellige kameraer og er generelt af den opfattele at er man nødt til at læse en manual er det lavet for indviklet. Det skal være ligetil og forståeligt.
Men jeg har været nødt til at kaste CDén i for at læse manualen. Manualen er også på dansk.

Knapper og hjul
Det er to hjul som jeg kender det fra mit spejlrefleks.
Det er nemt at flytte fokus punkt (har et andet mindre kamera tidligere hvor man skulle trykke en knap ned med venstre hånd og flytte punktet med højre…). Bruger man skærmen er den trykfølsom som du kender det fra din smartphone 🙂
Måden at styre ISO og hvidbalancen er ved at bruge de to hjul….når man lige har skifet mellem .1 og .2 på selve huset…Man kan også sætte den i .2 og mode 3 – så er det med nogle knapper oven på kameraet. Det er også en anden vej…

Menuer
Det er altid et start problem. Synes jeg at menuerne det er helt logiske ? Nej. Kan man vænne sig til det ? Ja. Er det big problem ? Nej, ikke et stort problem men noget der giver en lang indlæringskurve.
Altså videre…

RAW filer

Vigtigt at der også kan laves billeder i RAW !

Jeg bruger Lightroom og har vanligvis et lille preset jeg lægger på alle mine billeder. Fx har jeg klikket “Enable Profile Corrections” af under “Lens Corrections”.
Og der er ikke nogle profiler til Olympus optikker…. Det er fordi de data er embedded i selve rawfilen. Er det smart ?
Ja og nej. Nogle vil sikkert gerne lave deres egne profiler (Adobe har en gratis værktøj til det) men jeg synes det er smart. Det gør det bare nemmere…Og du kan naturligvis bare arbejde videre på de profiler der nu en gang er lavet og gemme det i en preset.

Raw filerne hedder ORF..

OM-D E-M1 optager i 12-bit. Problem ? Det kan nok an på hvad man skal bruge det til, hvilke typer billeder man laver og hvilket workflow man i øvrigt har.

IS / VR

Olympus OM-D E-M1 har IS/VR på 5 akser. Til forskel fra nogle andre fabrikanter ligger IS/VR i kameraet, på sensoren. Det kan der temmelig sikkert argumenteres for og imod.
Min approach er lidt mere simpel: virker det ?. Ja, det synes jeg det gør. Faktisk overraskende, for mig, godt.
Hvis der er IS/VR i din optik kan du også få kameraet til at den bruge den

Optikker

Der er et meget stort udvalg af optikker fra Olympus. Det ligger i sagens natur, at de er forholdvis små og lette.
J

eg har haft fire optikker igang men vil begrænse mig til to:
Olympus 12-40mm f/2.8 PRO (fra Olympus´PRO-serie)

  • byggekvaliteten er rigtig god og brændvidden er meget anvendelig. Det svarer til 24-80 mm på en full-frame kamera. Det føles bare rigtigt godt at arbejde med og man kan komme rigtig langt med bare dette ene objektiv

Olympus 60mm f/2,8 Macro (Olympus´Premium-serie)

  • her er der nærmest tale om en lille forelskelse! Macro har normal ikke min store interesse men dette objektiv gør det sjovt og nemt.

 

Konklusion

Synes jeg mit spejlreflekskamera kan skrottes nu ? Nej. Mit spejlrefleks er hurtigere at arbejde med (for mig) fx ved modelfotografering men til en lang række ting er dette kamera spitzen.

Jeg synes afgjort, at Olympus OM-D E-M1 (der er nogle i marketing som burde fyres for det alt for lange navn) har sin berettigelse. Så det handler meget om hvilke billeder du laver og din måde at arbejde på.

OM-D E-M1 er topmodellen og har nogle features fra et professionelt kamera (fx tethered shooting og vejrbestandigt hus). Jeg synes det sætter sig lidt mellem to stole: er det et prof eller amatør kamera ? Jeg mener ikke at indbyggede fotofiltre hører hjemme i et prof kamera, ej heller de mange motivprogrammer, til prof. brug synes jeg standard idag er 14-bit raw. Filtre er en god ting i PEN 7. Og adgang til hvid balancen og ISO er lidt snørklet.

Men så indeholder det også nogle fantatiske ting som fx fokus peaking, Live bulb og Live composite og deres WiFi og deres app spiller. Et par af tingene nævnt har jeg ikke skrevet om her. Det bliver en anden gang….

Og så må man bare indstille sig på at kameraer idag er computere så at læse manualen kommer man ikke uden om. Jeg har selv en Olympus Trip 35 (manual = 1 A6 side (men det er også simpelt)), en Olympus OM-10 og OM2n og der er manualen to A4 sider.

De gamle OM optikker kan også anvendes her. Med en adapter og naturligvis blive det med fokus manuel (og brændvidden ganget med 2…). Men du har focus peaking…det glæder jeg mig til at teste en dag. Og så kan du bruge andre fabrikater nemt. Fx Leica.

PS:
For lige  at få det på det rene….indlægget er IKKE sponsOReret. Jeg har ikke modtaget penge eller andet – kun at jeg har lånt kameraet. Det betyder også at ovenstående er min oplevelse af kamEraet uden at jeg har skulle tage nogle hensyn.
PPS: Live composit er genialt

 

EV kompensation er nødvendig !

På digitale kameraer i blændeprioritet er man nødt til at EV kompensere. Sensorer vil have alt 18% grå – så du er nødt til at fortælle det at det skal gøre noget andet. Fortælle kameraet at motivet ER lyst eller ER mørkt.

Det er vigitgt hvis du øsnker at sneen skal være hvid og ikke en grå masse.
Altså skal du til sne tilfældet EV kompenserer + 1- 1 1/2 blænde.

På mit kamera kan man trykke en knap ned på toppen af kameraet og fortælle, hvilken EV kompensation man ønsker. Til venstre ses en EV kompensation på 1.0. Er det plus eller et minus ? Jeg læser det som et plus…

Ved at tykke på info knappen får man på den store skærm alle ens eksponeringsindstillinger frem. Det ser du i højre billede. Det er med den samme EV kompensation.

Det læser jeg som et minus.
En plus giver længere lukkertid = billedet bliver lysere
Et minus giver kortere lukkertid = billedet bliver mørkere

Det som man ser ved info knappen ser man også i søgeren. Og det forvirrer mig. Derfor lægger jeg mærke til lukketiden = mindre forvirring

F/4.0 er en større hul end F/20.0…..

Fiap logo

Momento og FIAP

Momento, som jeg er formand for, deltog i 9th. FIAP Clubs World Cup med en flot resultat: Vi blev med 302 point nr. 73 ud af 167 deltagende klubber.

Flot var det også at hele fem medlemmer fik en antagelse.
9th. FIAP Clubs World Cup er en slags verdensmesterskab i fotografi for klubber. FIAP er en af de tre store verdensforbund- kan sammenlignes lidt med boksning…:-)
fiap
Det helt særlige ved denne er, at det er klubben som deltager. Med 20 billeder og max fire stk fra een autor. Det sidste for at sikre at det er klubben og ikke en solo præstation….
Jeg er særlig glad for, at vi i Momento udvalgte de 20 billeder, der skulle repræsenterer os, på en demokratisk vis med en afstemning blandt klubbens medlemmer og ikke blandt en snæver kreds.

På den måde blev det hele klubben som deltog, hvor alle havde en aktier i resultatet. Altså dem som deltog med billeder og/eller i afstemningen.
Ikke at konkurrencer som sådan har min store interesse men når man nu har valgt at deltage, glæder jeg mig over at vi klarede os godt !

Mit billede klarede sig ikke særlig godt. Det som ærger mig i den forbindelse er, at hvis nu vi havde valgt et andet billede så havde vi klaret os lidt bedre….:-)

Du kan se resultatet her

fra Istanbul

Hvordan ser din fotografisk værktøjskasse ud ?

Det er meget populært at tale om at man har en “værktøjskasse”.

Og det er sådan set også rigtigt. Jeg forestiller mig i fotografisk sammenhæng at en “værktøjskasse” består af flere elementer. Også flere end jeg lige nævner her – men det er en start:

Grej
Sådan set det nemmeste (det skal “bare” penge til)  men også nogle gang lidt ilde set – “se, en grejluder”.

Men jeg må bare sige at ønsker du at fotograferer små fugle i flugt bliver det umådeligt svært hvis den længste brændvidde du har i “kassen” er en 24mm…..
Derfor synes jeg at kunne konstaterer at til nogle ting er noget grej, om ikke nødvendigt, så et MEGET stort plus. Jeg tror mange er startet med en type af fotografi og derfra gået over i noget andet og har oplevet at det kan være en dyr affære….

“Når alting sejler, er det godt at have et sejl”
Kilde: det brune punktum

Altså skal du have skruet en skrue i et bræt er det godt at have en skuetrækker. Det kan muligvis lade sige gøre med en papegøjetang – men en skruetækker er bare nemmere….

Viden
Fotografi er også et håndværk. Punktum.

Det er en stor hjælp hvis du besidder også lidt teknisk viden. Om hvordan dit kamera virker, hvordan lys opfører sig, hvad forskellige optikker gør etc etc.
Kan der laves gode billeder selvom man er er helt blank ? Ja. Der skal mere end teknik til at lave et godt billede – men det hjælper saftsuseme og du kan mere sikkert komme frem til det resultatet du ønskede.

Din person
Måske ofte en noget overset faktor.

“vil du lave bedre billeder, skal du udvikle dig personligt, du er dine billeder, dine billeder er dig”
Kilde: Fatamorgana

Hvordan du end vender og dreje det er dine billeder et spejl af dig selv.

Udover dette lidt ophøjede tågesnak er personlige egenskaber som fx flid og evner til at tale med andre en stor, stor hjælp.

Jeg kender ingen som er blevet verdenmester fra den ene dag til den anden. At blive god til noget kræver en indsats og man laver helt sikkert en masse fejl undervejs – dem lære du af…

At kunne komme i kontakt med andre er ikke kun gavnligt til model- eller portrætfotografi, hvor det virker helt indlysende. Du er ude at lave et naturbilleder. Du ser noget helt fantastisk og lige der er der en fantastisk lys. Det ligger bare på privat grund…

Du kan vælge at sige “what the hell” eller du kan vælge at gå ind til bondemanden, som ejer jorden og spørge ham. Det gør du og da du taler med ham viser det sig at hans oldefar var Ellehammer. Dansk flyvnings store helt og han har i laden et par af Ellehammers første spæde forsøg, at hans farfar var kaptajn i RAF under krigen og at han selv er ved at bygge en u-båd.

Det ville du gå glip af hvis du “planker” den !

Forsidebilledet er fra Istanbul, Tyrkiet. En fyr jeg faldt i snak med. Kender ikke hans navn og ser ham nok aldrig igen. Et kort men godt møde….

Olympus OM-D

jeg var med til Olympus demodag

Igår havde Photografica en demoeftermiddag (fra kl. 14:00 – 17.30) med Olympus kameraer.

Jeg har tidligere advokeret for at komme til de demodage, som fabrikanter og fotobutikker afholder og det synspunkt har ikke ændret sig.

Det ER en god måde at komme til at se, rører og ikke mindst tale med de som nok kender produkterne allerbedst; produktspecialister fra producenten.
Jeg har lidt kredset lidt omkring Olympus (se fx Olympiske Tanker og Trip 35) og derfor var det særlig interessant at se og røre.

Jeg var fx interressert i at se hvordan deres Wifi og smartphone app virker. Er det så nemt som de siger og hvad kan den egentlig ? Det fik jeg svar på også og så demonstreret.

Det er også vigtigt at komme til at rører ved det. Føles det godt i hænderne ? Sidder hjul og knapper godt ? Er der gode menuer (for kameraer eller billedregistreringsenheder ER computerer idag) ? etc etc etc

Min lyst til et Olympus kamera er ikke blevet mindre efter det besøg.

(billedet er taget af min ven Lars Hald)

s/h film fra CineStill Film

s/h film fra Cinestill

Det er lykkedes mig at komme i besiddelse af er par ruller s/ h film fra CineStill Film.

Som navnet på firmaet antyder er det film, som er blevet brugt til at optage levende billeder på – altså film film – som de har genskabt.

“Double-x is a classic black and white film stock left relatively unchanged since it’s release in 1959 for still and motion picture use. Some of the movies using the classic Eastman double-x film stock (5222) include: Schindler’s List (1993), Memento (2000), Kafka (1991), Casino Royale (2006), I’m Not There (2007), and many many more.”

Jeg har fået fat i CineStill bwXX (double-x) 36exp. 135 black and white motion picture negative film.

Det lidt “pudsige” er ISO indstillingerne: ISO 250 i dagslys, ISO 200 i glødelampelys (indendørs). De skal i min Olympus OM2n på den anden side af jul

Cinestill har også et par andre sjove/spændende ting men jeg har alstå valgt deres s/h film – som er udsolgt nu…

Olympus OM-D

Jeg har tænkt på et Olympus kamera længe

Jeg elsker at fotografere. Punktum.

Indimellem mangler jeg dog energien men tænker på det og bliver irriteret på mig selv over at jeg ikke får det gjort nok.

Her vil jeg gerne slå et slag for The Weekly Photo Challenge som måske også kunne være noget for dig hvis du har det lidt ligesom mig nogle gange og mangler en grund/ide til at fotograferer.

Når denne følelse af fotografisk mismod har stået på lidt – som den har nu – får jeg altid lyst til nyt grej. Jeg ved jo godt rationelt set at mit fotografi er bliver en tøddel bedre af nyt udstyr. MEN det kan godt give ny motivation. Måske kortvarigt. Men dog.

Jeg har i den seneste tid set tilbage og har anskaffet mig hele tre Olympus kameraer; en Trip 35, en OM-10 og en OM-2. Jeg har nu også fået stor lyst til en OM-D.

OMD10
Tidligere på året solge jeg min Fuji 100 – ikke fordi jeg var utilfreds men primært fordi jeg skulle bruge pengene til noget andet….

Skulle du så ikke have en Fuji igen ? Nej, det skal jeg ikke. 4/3 systemet som Olympus har er ikke bare interessant. Det er mega interessant ! Af en lang række forskellige grunde, som jeg vil komme ind på en anden gang.

Jeg håber at kunne låne en OM-D fra en ven så jeg kan teste om se om min ide om at det er noget for mig også holde i virkeligheden. Jeg er træt af at købe og sælge grej så nu vil jeg være mere sikker (hvilket min hustru helt sikkert vil være glad for…)

Forsidebilledet er lavet af min ven Lars Hald

Fanden er løs i Laksegade!

Der kan siges meget om skuffelser. Her er nogle enkelte tanker jeg har gjort mig i en fotografisk sammenhæng.

Alle kender nok den skuffelse at når man stor derude og fik det mest fantastiske billede og så er det elendigt når man kommer hjem og ser det på en stor skærm. Alle har sikkert også oplevet det modsatte: at det der synes elendigt bliver til en sand perle når man kommer hjem og måske arbejder lidt med og på det. Der har jeg så lært ikke at slette nogle før jeg kommer hjem og ser på dem på en større skærm…

En del deltager i fotokurrencer – der elegant og måske snobbet (?) – også kaldes saloner.

Der har jeg dels haft nogle af nedenstående reaktioner selv og har oplevet, og oplever dem, hos andre.

1: Erkendelse
Det er ikke nemt at må erkende at man simplethen ikke er bedre.
Og det er heller ikke nemt at må erkende at den stjerne man var fra x år siden er man ikke mere. Man er blevet overhalet – helt slemt er det for mange hvis man bliver overhalet en en 22-årig,  der laver billeder med en iPhone…og der står man med sit monsterdyre DSLR og rød-ring optikker. Holy Moly ! Fanden er løs i Laksegade!

2: Forklaringer
Det kan ikke være rigtigt ! Der må findes en forklaring !
Og her er der tre forklaringer jeg har stiftet bekendtskab med mere en een gang:

A: Det er mit grej. Hvis jeg nu havde en phaseOne mellemformat eller Zeiss optikker så skulle du bare se !
Eller “jeg tror ikke min optik tegner helt skarp; den skal nok justeres”. Bullshit !
Dine bilder får ikke pludselig indhold fordi du får et nyt og måske bedre kamera. Og optikken fejler sikkert heller ingenting…

B: Det er dommerne. De er jo helt umulige og har ingen forstand på det…

C: det er billedesekretærens skyld. Han har valgt nogle elendige dommere og har ikke briefet dem ordenligt. Helt galt går det her hvis billedesekretæren har klaret sig godt…og bedre end een selv. Fordi så er der vel tale om en vennetjeneste, nepotisme og dommere er nok nøje udvalgt til lige præcis at synes om billedesekretærens billeder ?

3: Mismod
Der er nogle, som helt taber modet og måske glemmer, hvorfor de begyndte med at fotografere ? Det er nok de færreste som begynder at fotograferer, fordi de vil vinde et diplom i en eller anden FF (Fucking Fotoklub). De fleste nok fordi det er sjovt og spændende.

Den helt elementærer glæde ved at fotograferer kan man godt miste af syne når man bevæger sig ind i en konkurrence verden. Og fotografi er OGSÅ en konkurrenceverden. Eller den bliver gjort til mange steder, hvilket i min optik er at reducerer fotografi.

Mange steder bliver fotografiet også reduceret til teknik. Fotografi er også teknik, Det er et håndværk – men den kan også være mere end det.